{"id":96,"date":"2023-04-08T14:14:20","date_gmt":"2023-04-08T14:14:20","guid":{"rendered":"https:\/\/carstenp.dk\/?page_id=96"},"modified":"2026-01-10T07:51:27","modified_gmt":"2026-01-10T07:51:27","slug":"en-historie-fra-min-barndom","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/carstenp.dk\/?page_id=96","title":{"rendered":"En historie fra min barndom"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tKlik tilbage til forsiden<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Saaderup \u2013 en by i provinsen.<\/p>

Jeg er f\u00f8dt den 14. november 1954 i et lille lejet hus p\u00e5 Tunnelvej i Hjulby t\u00e6t ved Nyborg. Jeg blev d\u00f8bt i Vindinge kirke den 19, december 1954,<\/p>

Mine for\u00e6ldre og jeg flyttede til landsbyen S\u00e5derup i 1956, da jeg var 2 \u00e5r gammel.<\/p>

Byen var dengang et velfungerende samfund, der selv med datidens m\u00e5lestok var lidt sent udviklet.<\/p>

Min far var mejerist p\u00e5 Andelsmejeriet \u201dAM \u00d8stfyn\u201d, der l\u00e5 i Vindinge t\u00e6t p\u00e5 Nyborg p\u00e5 \u00d8stfyn.
Min mor var hjemmeg\u00e5ende og passede hus, dyr og mig \u2013 og en begyndende mave, der senere skulle g\u00e5 hen og blive min lilles\u00f8ster Kirsten.<\/p>

\u00a0Mine for\u00e6ldre k\u00f8bte en lille og ret forfalden landarbejderbolig for den dengang svimlende sum af 6400 kr. med 1500 kr. i udbetaling. Udbetalingen havde de end ikke, s\u00e5 de l\u00e5nte den af den meget venlige sognefoged (af sognekassen!) Og s\u00e5 skulle denne g\u00e6ld afdrages med markarbejde i sognefogedens mark. Arbejdet bestod af is\u00e6r h\u00f8starbejde. Jeg husker endnu min far, der stod op kl. 4 hver dag for at tage p\u00e5 arbejde i Vindinge. Han kom forholdsvis tidligt hjem hen p\u00e5 eftermiddagen, hvorefter han m\u00e5tte ned og s\u00e6tte roetoppe sammen i neg og i \u00e5ndest\u00e6der, s\u00e5 fr\u00f8et kunne t\u00f8rre. Udbetalingen af huset blev dermed klaret.<\/p>

\u00a0Huset vi k\u00f8bte, var som sagt i en ret d\u00e5rlig stand. Blandt andet bestod endev\u00e6ggen i stuen mod stalden af 11 d\u00f8rplader der var sl\u00e5et sammen.
Huset var p\u00e5 i alt 80 m2 bygget i 1827 p\u00e5 en grund p\u00e5 1800 m2.
Bindingsv\u00e6rk og med str\u00e5tag.
Af de 80 m2 var en del indrettet til stald, hvor der var plads til et par grise. Min far fik ret hurtigt muret et par nye grisestier op og der blev sat to s\u00f8er ind, s\u00e5 der kunne startes en produktion.
I stalden var der en trappe til loftet, hvor halm blev opbevaret, og under trappen var husets eneste toilet\/das. En spand med et toiletbr\u00e6t over. Eneste\/korteste m\u00e5de at komme dertil var ad hovedd\u00f8ren og hen langs huset. Og det i al slags vejr og p\u00e5 alle tider af d\u00f8gnet.
Skorstenen stod midt i huset, s\u00e5 i stuen var der en kakkelovn i hj\u00f8rnet, i k\u00f8kkenet var br\u00e6ndekomfuret og i bryggerset var gruekedlen. Alt sammen f\u00f8rte til samme skorsten. Det medf\u00f8rte s\u00e5, at der ikke var opvarmning i husets tre sidste rum: Sovev\u00e6relset, gangen og spisekammeret.<\/p>

I kakkelovnen i stuen blev fyret med tr\u00e6 og koks og en enkelt gang imellem med briketter. Og med sm\u00e5 sprossevinduer og enkeltglas var det en gang imellem sv\u00e6rt at holde varmen i de str\u00e6nge frost dage, vinduerne havde ofte flotte isblomster p\u00e5 de nederste ruder!
I br\u00e6ndekomfuret i k\u00f8kkenet, der havde en flot pudset messingstang rundt om, blev der for det meste fyret med br\u00e6nde! Der kunne komme godt blus p\u00e5 her og en dejlig varme kunne brede sig. Is\u00e6r n\u00e5r der skulle bages eller koges suppe. Der var ikke indlagt vand i huset; men der var en 4-kantet st\u00f8bejernsvask i k\u00f8kkenbordet, hvor vi s\u00e5 hentede vand ved vandposten ude ved br\u00f8nden og fyldte deri! Senere fik min far installeret en s\u00e5kaldt \u201dvrikpumpe\u201d ved vasken, s\u00e5 vi ikke skulle ud for at hente det. K\u00f8kkenvasken var ogs\u00e5 der man vaskede sig og der blev vasket t\u00f8j mm.
For enden af bryggerset var der et rum \u2013 n\u00e6rmest en halvk\u00e6lder, der var beregnet som spisekammer.
Sovev\u00e6relset var som sagt ogs\u00e5 uopvarmet. Og det medf\u00f8rte, at vinduerne faktisk var konstant frosne s\u00e5 vi ikke kunne kikke ud om vinteren, selv v\u00e6ggene var der til tider frost p\u00e5 indersiden. S\u00e5 det var en iskold forn\u00f8jelse at g\u00e5 i seng. Heldigvis var min mor s\u00e5 fantasifuld, s\u00e5 hun om dagen lagde en r\u00e6kke mursten ovenp\u00e5 kakkelovnen og n\u00e5r vi s\u00e5 skulle til og i seng blev disse sv\u00f8bt i et stykke stof og lagt under dynerne. Det var luksus!<\/p>

Byen bestod dengang af landbrugsejendomme og nogle f\u00e5 huse. Der var 2 k\u00f8bm\u00e6nd, en fris\u00f8r, en smed, en planteskole, en gartner og en maler, t\u00e6kkemanden boede lige udenfor byen. Forsamlingshuset og et f\u00e6lles frysehus l\u00e5 ude ved den store vej imellem Ullerslev og Kullerup. Her gik der ogs\u00e5 en rutebil. Alle veje igennem byen var grusveje i starten og f\u00f8rst efter flere \u00e5r begyndte man at asfaltere de st\u00f8rste.<\/p>

\u00c5ret efter vi flyttede ind blev min s\u00f8ster Kirsten f\u00f8dt.
Efterh\u00e5nden som min s\u00f8ster voksede op, og mine for\u00e6ldre fik ryddet g\u00e6lden af udbetalingen af vejen, blev der mere r\u00e5d og lyst til at \u00e6ndre p\u00e5 huset.
Vi fik, hvad der n\u00e6rmest var en revolution for os, sat en h\u00e5ndpumpe op p\u00e5 v\u00e6ggen ved k\u00f8kkenvasken (en s\u00e5kaldt vrikpumpe!). S\u00e5 var vi endelig fri for at skulle udenfor for at hente vand.
Nogle \u00e5r senere blev det endda til et rigtigt elektrisk vandv\u00e6rk i bryggerset, s\u00e5 vi havde rindende vand i k\u00f8kkenet!
Al vask og bad foregik i en zinkbalje p\u00e5 gulvet i k\u00f8kkenet, og varmt vand kom fra komfuret.
Vintrene var h\u00e5rde med is p\u00e5 v\u00e6ggene i sovev\u00e6relset om morgenen. Jeg husker ogs\u00e5 vi havde en so, der fik grise midt om vinteren. Da vi n\u00e6ste morgen lige skulle se om alle havde det godt, l\u00e5 der et par nyf\u00f8dte grise og var helt bl\u00e5 af kulde. Den klarede mor fint! Hun tog de to sm\u00e5 grise med ind i stuen og lagde dem p\u00e5 kaminen sv\u00f8bt i et kl\u00e6de. Inden l\u00e6nge var de i fuld vig\u00f8r igen, og klar til at komme ud til deres mor igen og f\u00e5 mad.
Vintrene var ogs\u00e5 der hvor vi b\u00f8rn fik is! Min far havde altid fl\u00f8de og m\u00e6lk med hjem fra arbejde, og min mor lavede en himmelsk fl\u00f8deis, satte den i en sk\u00e5l ud i en snedrive og n\u00e6ste dag var der den dejligste is.
En anden ting vi fik tiden til at g\u00e5 med om vinteren, var nok ikke s\u00e5dan lige at prale med \u2013 i hvert fald ikke i dag! Vi fodrede fuglene i haven. Vi lagde foder ud p\u00e5 jorden og stillede en \u00e6blekasse over med en pind under i den ene ende. Heri havde vi bundet en snor, som vi havde trukket ind igennem et vindue i stuen. N\u00e5r der s\u00e5 var solsorte der kom og intetanende spiste af \u00e6bler og hvad der ellers var, trak vi i snoren og kassen faldt ned over fuglen. Os ud med et t\u00e6ppe lagde det over kassen, og s\u00e5 kunne vi fange fuglen. \u2013 Solsorte bryst smager rigtig godt, gr\u00e5spurve var lige sm\u00e5 nok, selvom vi da pr\u00f8vede!
Selvom der ikke var den store rigdom i vores barndomshjem, har far og mor altid form\u00e5et at f\u00e5 os unger m\u00e6tte i seng om aftenen. S\u00e5vel som omgangskredsen og familien, der ofte g\u00e6stede os, der har aldrig manglet noget.<\/p>

For\u00e5ret var en herlig tid. Og som jeg husker det startede den tidligst muligt. Mor var altid beredvillig til at pakke en madkurv, n\u00e5r vi unger tiggede om at komme p\u00e5 tur. Det var altid en tur til fods i den n\u00e6rmeste omegn. S\u00e5 vi slog os ned p\u00e5 en gr\u00f8ftekant n\u00e6r hvidt-ler-graven (Et sted t\u00e6t p\u00e5 huset, hvor der tidligere var gravet kalkholdigt ler, senere blev det den lokale losseplads) med t\u00e6ppe og madder og s\u00e5 l\u00e5 vi og s\u00e5 op i skyerne og h\u00f8rte p\u00e5 viberne og p\u00e5 l\u00e6rkerne, der altid fyldte luften med liv.
Far kom altid forholdsvis tidligt hjem fra arbejde \u2013 han begyndte jo kl 4 hver morgen. N\u00e5r tid var gik turen derefter ud i roemarkerne, hvor far og mor og lidt senere ogs\u00e5 vi unger tjente en skilling ved at tynde roer for naboerne. Husker vi unger l\u00f8b rundt og fors\u00f8gte at fange de sm\u00e5 vibeunger, der pilede rundt i roemarkerne.
Roerne skulle f\u00f8rst tyndes og sidenhen ca. til pinse skulle man s\u00e5 igennem de samme r\u00e6kker igen og fjerne ukrudt.
Vi b\u00f8rn havde helt fra sm\u00e5 en fortrolighed med dyr. Om for\u00e5ret skulle kvierne (unge k\u00f8er der endnu ikke havde f\u00f8dt) ud p\u00e5 gr\u00e6s. Det var gerne en eng et stykke v\u00e6k, hvor de s\u00e5 gik indtil efter\u00e5ret, hvor de blev hentet hjem igen. B\u00e5de malkek\u00f8erne og hestene kom ogs\u00e5 dagligt p\u00e5 gr\u00e6s. For\u00e5ret var ogs\u00e5 n\u00e5r hestene skulle omskos \u2013 have nye hestesko. Jeg fik af og til lov til at k\u00f8re med om til smeden og se hvordan han f\u00f8rst lavede skoene i den gamle smedje og efterf\u00f8lgende hvordan hestene fik skifter de gamle sko ud med nye! Huske min angst, n\u00e5r den nylavede gloende sko blev sat p\u00e5 hestens hov; men tilsyneladende m\u00e6rkede hesten ikke varmen.
N\u00e5r hesten havde v\u00e6ret i arbejde hele dagen og det blev aften, blev den trukket ned til et vandhul for at f\u00e5 t\u00f8rsten slukket. Min s\u00f8ster og jeg var ofte med og fik lov at ride p\u00e5 hesten derned. Vi skulle holde godt fast i manken p\u00e5 hesten for ikke at falde af, n\u00e5r den bukkede sig ned for at drikke.
Heste var den mest udbredte tr\u00e6kkraft i min tidligste barndom i landsbyen. Der var et par af de st\u00f8rste g\u00e5rde, der p\u00e5 den tid havde anskaffet sig traktor. De mindre g\u00e5rde anskaffede f\u00f8rst traktor da jeg var omkring 6 \u00e5r alts\u00e5 i 1960. Den f\u00f8rste der blev k\u00f8bt, var en gr\u00e5 Ferguson som vores nabo, Eigil Jensen k\u00f8bte.
Traktorer var nymodens og Eigil var ikke helt ung s\u00e5 husker et optrin det for\u00e5r, hvor kvierne skulle tr\u00e6kkes p\u00e5 sommergr\u00e6s i toften ved mosen bag k\u00f8bmanden! Naturligvis blev traktoren brugt til at tr\u00e6kke kvierne afsted. De var paniske for motorlarmen. Ca. halvvejen ville de ikke med og Eigil m\u00e5tte stoppe. Han siger med en h\u00f8j klar stemme Prrrrrr; men traktoren fortsatte jo bare! N\u00e5 det endte godt og Eigil fik senere l\u00e6rt at k\u00f8re traktor!
Vores anden nabo Henrik Mogensen var ikke l\u00e6nge om, at f\u00f8lge Eigil i udviklingen, s\u00e5 han anskaffede ogs\u00e5 en Ferguson, en lille r\u00f8d Ferguson 26. Og s\u00e5 var det faktisk slut med hestenes tid, kun en enkelt beholdt hesten i en del \u00e5r endnu. Men jeg har dog set begge vore naboer bruge hestene til alle markopgaver. En tid efter traktorernes ankomst blev hestene brugt til at pl\u00f8je hj\u00f8rner og de yderste plovfurer i marken. Nede ved mosen l\u00e5 et lille landbrug, hvor jeg hjalp til alt efter lyst og her blev jeg da af og til sendt ud i roemarken med hest og vogn for at hente roer hjem til k\u00f8erne. Det var ca. da jeg startede i skole.
I den bagerste ende af byen var der et landbrug med nogle gamle mennesker, hvor der end ikke var indlagt elektricitet. Her h\u00f8rte man radio med et gammelt krystalapperat, man havde sand p\u00e5 gulvet og lys kom fra petroleumslamper. Og n\u00e5r man skulle t\u00e6rske kornet, s\u00e5 brugte man en s\u00e5kaldt hestegang p\u00e5 g\u00e5rdspladsen. En anretning med en stang, som hesten blev sp\u00e6ndt for og gik rundt om og derved trak t\u00e6rskev\u00e6rket.
De havde det s\u00e5dan langt op i tiden, selv da jeg blev s\u00e5 stor jeg begyndte at cykle rundt med aviser.
Sommeren var en meget aktiv \u00e5rstid. Der skulle t\u00e6nkes p\u00e5 forr\u00e5d til dyrene til vinteren, s\u00e5 der blev lavet h\u00f8 af b\u00e5de gr\u00e6s og lucerne. Og n\u00e5r s\u00e5 h\u00f8et blev sat p\u00e5 stativer til t\u00f8rring, s\u00e5 havde vi b\u00f8rn de herligste huler at gemme os i. Og n\u00e5r vi n\u00e5ede august, blev der h\u00f8stet korn i neg med selvbinderen. Negene blev s\u00e5 sat sammen i \u00e5ndesteder, hvor vi b\u00f8rn ogs\u00e5 kunne gemme os. Vi l\u00f8b altid barfodet rundt og selv i stubmarkerne m\u00e6rkede vi efterh\u00e5nden intet. Vi var ikke ret gamle f\u00f8r vi kom hjem med fr\u00f8er og tudser i lommerne. N\u00e5r kornet s\u00e5 var t\u00f8rt, blev det k\u00f8rt ind i laden og n\u00e5r de sidste neg blev fjernet fra marken, var der ofte mus med unger, som vi ogs\u00e5 fangede. Min mor var ofte skr\u00e6kslagen, n\u00e5r vi kom hjem og viste hvad vi havde fanget! Is\u00e6r n\u00e5r vi havde lommerne fulde af lyser\u00f8de museunger!
Kornet blev l\u00e6sset p\u00e5 en vogn med en fork op til en person, der stod og lagde negene p\u00e6nt p\u00e5 vognen. Vognen var forsynet med et r\u00e6kv\u00e6rk \u2013 et r\u00e6k \u2013 foran og bag, s\u00e5 der kunne stables mange p\u00e5 af gangen. At l\u00e6gge negene p\u00e6nt var noget af en opgave, da det skulle g\u00f8res i det tempo de blev rakt op og mange gange imens vognen k\u00f8rte fremad enten med en hest eller med traktor. Blev der ikke lagt p\u00e6nt og man kom igennem byen med et \u201dsk\u00e6vt\u201d l\u00e6s blev der talt om det i dagevis. Og var det s\u00e5 sk\u00e6vt, at l\u00e6sset v\u00e6ltede p\u00e5 vej hjem, kunne man v\u00e6re sikker p\u00e5 man blev kaldt \u00f8genavn derefter i flere \u00e5r!
Is\u00e6r en af g\u00e5rdene var det vigtigt med et fint stablet l\u00e6s, da vejen ind til afl\u00e6sning foregik i dybe hjulspor og et stykke p\u00e5 toppede brosten, affjedring kendte man ikke til! Afl\u00e6sning (at r\u00e6kke af) foregik tjept! S\u00e5 det var bare med at f\u00f8lge med p\u00e5 loftet. Negene skulle flyttes ofte langt og til sidst s\u00e6ttes i p\u00e6ne stakke, s\u00e5 der var plads til hele h\u00f8sten. Jeg blev ofte brugt til sidst, n\u00e5r der skulle s\u00e6ttes neg p\u00e5 plads helt oppe under rykningen!
Jeg har aldrig set der blev h\u00f8stet med le eller sejl; men leen blev dog brugt til at h\u00f8ste hj\u00f8rnerne i markerne \u2013 intet m\u00e5tte jo g\u00e5 til spilde.
Da vi b\u00f8rn blev lidt st\u00f8rre, m\u00e5tte vi sidde p\u00e5 l\u00e6sset, n\u00e5r vi k\u00f8rt hjem. Det var rigtig sp\u00e6ndende og ofte k\u00f8rte vi forbi et blommehegn, s\u00e5 vi lige kunne snuppe et par blommer p\u00e5 vejen! T\u00e6t ved g\u00e5rdene stod ofte frugttr\u00e6er. Og kom vi s\u00e5 forbi et gr\u00e5p\u00e6retr\u00e6 var lykken gjort! Kunne vi ikke n\u00e5 p\u00e6rerne brugte vi en fork, man m\u00e5tte jo ikke rejse sig op, s\u00e5 faldt man bare af l\u00e6sset.<\/p>

Jeg begyndte at g\u00e5 i skole i for\u00e5ret 1960 i den lille skole i Kullerup kun 3 km hjemmefra. Transport var p\u00e5 egen cykel i al slags vejr. Husker endnu en vinter, hvor vi i nogle dage havde en frygtelig snestorm; men i skole skulle man jo \u2013 p\u00e5 cykel. Hjemturen var i modvind og man kunne intet se. Jeg fandt s\u00e5 ud af, at hvis jeg trak huen ned over \u00f8jnene s\u00e5 kunne jeg se en ganske lille smule! \u00d8rerne var stivfrosne ved hjemkomsten og fingrene kunne man ikke m\u00e6rke! Ikke m\u00e6rkeligt, at jeg led af mellem\u00f8rebet\u00e6ndelse hver vinter hele min barndom igennem!
I skolen var vi delt op i tre klassev\u00e6relser. P\u00e5 f\u00f8rste sal sad vi i f\u00f8rste klasse. Vi var 5 elever i starten og sluttede p\u00e5 7 i slutningen af \u00e5ret. Neden under var der to klassev\u00e6relser. 2., 3. og 4. klasse i et og 5. 6. og 7. i det andet. Opvarmningen var med en kakkelovn og koks. Det var os elever der p\u00e5 skift stod for fyringen og ogs\u00e5 for afhentning af koks i k\u00e6lderen.
Vi m\u00e5tte ikke have v\u00e5de og beskidte sko p\u00e5 i klassev\u00e6relserne, s\u00e5 det var obligatorisk med indesko til alle. Vi gik alle i nogle stofsko med gl. cykeld\u00e6k som s\u00e5ler!
I 3. klasse blev skolen nedlagt og lagt sammen med en lignende skole i nabobyen. Den nye centralskole l\u00e5 ca. 5 km v\u00e6k fra hjemmet. S\u00e5 var vi i noget st\u00f8rre \u00e5rgange med op til 20 elever i hver klasse. Og vi fik en gymnastiksal! Den gamle skole havde vi kun forsamlingshuset p\u00e5 den anden side af vejen til gymnastik.
Sport var ikke noget man talte om endsige, gik til p\u00e5 landet. Der var arbejde nok efter skole ogs\u00e5 til os b\u00f8rn.<\/p>

Huset vi boede i, var fra start med bindingsv\u00e6rk og kun en stens tykkelse, s\u00e5 det var virkelig sv\u00e6rt at varme op om vinteren.
Mine for\u00e6ldre besluttede at g\u00f8re noget ved det; men det var jo dyrt at k\u00f8be materialer. S\u00e5 ved et tilf\u00e6lde fandt de ud af, at planteskolen havde en lade der l\u00e5 et stykke v\u00e6k, og som de gerne ville have v\u00e6k. Det blev s\u00e5 vores arbejde i lang tid! F\u00f8rst blev taget fjernet og sidenhen blev murene der var bygget af mursten v\u00e6ltet. Og disse mursten fik vi for at fjerne dem. Men de skulle renses for cement inden vi kunne bruge dem igen, s\u00e5 det blev et fast job efter skole at cykle ned og rense mursten og stille dem i fine stabler. Det tog enormt lang tid, og vi havde snart ingen hud p\u00e5 fingrene! Stenene blev k\u00f8rt hjem p\u00e5 naboens vogn og sat i stabler hjemme.
S\u00e5 startede forbedringen af huset. F\u00f8rst blev loftbj\u00e6lkerne underst\u00f8ttet i hele den ene side af huset, og muren med bindingsv\u00e6rket v\u00e6ltet. Siden blev der st\u00f8bt ny grund, da bindingsv\u00e6rket havde st\u00e5et p\u00e5 kampesten. S\u00e5 murede min far ny mur op med yder- og inder-mur med hulrum i midten.\u00a0 Husker endnu, at vi da vi startede fandt en lille blik\u00e6ske og kom nogle m\u00f8nter i samt vist nok et lille brev, som vi satte i hulrummet t\u00e6t p\u00e5 hovedd\u00f8ren. Den nye mur blev pudset og malet. Forbedringerne fortsatte, s\u00e5 ogs\u00e5 den anden side af huset blev med hulmur. Gavlene n\u00e5ede vi ikke at \u00e6ndre f\u00f8r huset blev solgt; men der blev lavet et badev\u00e6relse og en lille ekstra baggang. Og vi fik centralvarme med et oliefyr, s\u00e5 vi ogs\u00e5 havde varmt vand i hanerne!<\/p>

Hver dag efter skole hjalp man til ved naboerne, som altid havde noget man kunne tage sig til. I starten var det nok mest lysten, der drev os i arbejde. Lege med kammerater var ikke lige det vi gjorde hver dag. Vi var kun godt en h\u00e5ndfuld b\u00f8rn i landsbyen fra helt sm\u00e5 og op i skolealderen.
Traktoren var som sagt netop blevet introduceret i landsbyen, og det var jo sp\u00e6ndende! Jeg blev langsomt med tiden traktorf\u00f8rer stort set i hele byen. Lige fra at tr\u00e6kke selvbinderen og radrenseren til afhentning af h\u00f8 og korn og alt forefaldende arbejde. Senere blev jeg hyret til at k\u00f8re en traktor med kartoffeloptager i s\u00e6sonen for en st\u00f8rre landmand i n\u00e6rheden.
En anden ting jeg blev brugt til i landsbyen, var t\u00e6kkemanden, der havde stor nytte af mit arbejde med at \u201dstikke ud\u201d. Stort set hele byen var med str\u00e5tag, s\u00e5 der var rigeligt at reparere. Str\u00e5ene sys p\u00e5 med st\u00e5ltr\u00e5d og ind om l\u00e6gter, der er sl\u00e5et p\u00e5 sp\u00e6rene. N\u00e5r s\u00e5 t\u00e6kkemanden l\u00e5 p\u00e5 taget og stak t\u00e6kken\u00e5len ind til mig p\u00e5 loftet, var det min opgave at vikle tr\u00e5den udenom disse l\u00e6gter og stikke n\u00e5len ud til t\u00e6kkemanden igen s\u00e5 han kunne f\u00e6stne str\u00e5ene. Han fandt jo ud af, at jeg var s\u00e5 lille og adr\u00e6t, s\u00e5 jeg kunne h\u00e6nge p\u00e5 indersiden helt op til rygningen uden at falde ned! Den gik nok ikke i dag uden div. sikkerhedsudstyr. For \u00f8vrigt t\u00e6kkede han bedst, n\u00e5r han startede dagen med en halv flaske snaps (heraf navnet: \u201dDen r\u00f8de t\u00e6kkemand\u201d p\u00e5 grund af n\u00e6sens farve).
Da vi b\u00f8rn var sm\u00e5 gik min mor som sagt hjemme. Noget min far var sv\u00e6rt glad for! S\u00e5 mor klarede alt i hjemmet, samt passede de dyr vi havde, som var et par grises\u00f8er ofte med sm\u00e5grise og nogle h\u00f8ns og g\u00e6s til julesalg. Senere fik vi b\u00f8rn lov til at f\u00e5 en kanin eller to, og det blev efterh\u00e5nden til mange; men der boede en produkthandler t\u00e6t ved, som kom og k\u00f8bte afkommet (til slagtning), s\u00e5 vi kun havde en hver. Min far fik ogs\u00e5 anskaffet sig duer, s\u00e5 vi efterh\u00e5nden fik duesteg en gang imellem.
Som jeg f\u00f8r har skrevet, var for\u00e5ret tiden hvor vi tog p\u00e5 tur min s\u00f8ster og jeg. Ellers var vi gerne derhjemme og legede i haven, som var k\u00e6mpestor. En p\u00e6n forhave og n\u00e6rmest en hel mark bagved! Grunden var en del bakket og den var rigtig meget leret. Derfor var den sv\u00e6r at arbejde med og det endte da ogs\u00e5 med, at det meste blev lagt ud med gr\u00e6s og frugttr\u00e6er. De f\u00f8rste \u00e5r dyrkede mine for\u00e6ldre jordb\u00e6r og kartofler.
At det var meget leret kan illustreres ved, at mor gik ud og gravede ler op, som vi b\u00f8rn s\u00e5 kunne lave ting af. For eksempel askeb\u00e6gre og forskellige figurer. Det var nu mest om efter\u00e5ret og vinteren vi lavede lerfigurer. N\u00e5r vi s\u00e5 havde lavet figurerne, s\u00e5 satte vi dem ind i kakkelovnen ovenp\u00e5 koksene, s\u00e5 blev de br\u00e6ndt i l\u00f8bet af natten og kunne tages ud om morgenen, n\u00e5r der igen skulle fyres op. Der var en del der revnede og sprang; men ogs\u00e5 mange der var fine og lige klar til at male bagefter. Desv\u00e6rre er der ikke bevaret nogen af dem!
Kakkelovnen blev brugt til opvarmning og s\u00e5 mange andre ting. Ler br\u00e6nding som her beskrevet og om vinteren bagte vi \u00e6bler ovenp\u00e5 kakkelovnen. De smagte rigtig godt husker jeg. Der blev ogs\u00e5 varmet vand i en kedel derp\u00e5 og selvf\u00f8lgelig blev de mursten, der senere skulle pakkes ind i et kl\u00e6de til at varme i sengen om aftenen ogs\u00e5 lagt p\u00e5 kakkelovnen hele dagen.
Mor havde et fantastisk moder gen, engang havde vi v\u00e6ret i Ravnebjerg ved min morbror som havde et landbrug. Den dag var morbror ude og sl\u00e5 til h\u00f8 og ved et uheld kom han til at sl\u00e5 en fasanh\u00f8ne ihjel, der l\u00e5 p\u00e5 rede i gr\u00e6sset. Min mor tog \u00e6ggene med hjem under t\u00f8jet p\u00e5 brystet, s\u00e5 de blev varmet. Da vi kom hjem, havde vi en h\u00f8ne der rugede p\u00e5 \u00e6g og de blev s\u00e5 skiftet ud med fasan\u00e6ggene. Nogle dage efter kom der fasankyllinger ud! Vi fik senere fasansteg!
\u00a0Min far og mor havde som sagt ikke mere at leve for end lige godt nok, s\u00e5 alt hvad der kunne give en ekstra skilling blev fors\u00f8gt. Et par \u00e5r k\u00f8bte de g\u00e5se\u00e6g og fik et par h\u00f8ner til at ruge dem ud. Det kunne give til lidt ekstra julegaver, hvis det lykkedes. Og det gjorde det indt til den sidste gang de havde g\u00e6s. Det var en sensommerdag og g\u00e6ssene var efterh\u00e5nden blevet store. De gik altid frit rundt men blev for det meste hjemme. Vi b\u00f8rn kunne godt finde p\u00e5 at drille g\u00e6ssene og en kold regnvejrsdag blev det pludselig en af g\u00e6ssene for meget og den sprang op p\u00e5 ryggen af min s\u00f8ster, som faldt lige p\u00e5 n\u00e6sen i en vandpytte. Min s\u00f8ster fors\u00f8gte at komme fri; men g\u00e5sen stod bare og baskede med sine vinger, s\u00e5 hun var fanget! Heldigvis h\u00f8rte min mor hvad der h\u00e6ndte og hun for ud og fik reddet min s\u00f8ster. Den dag d\u00f8de alle g\u00e6ssene da min far kom fra arbejde!<\/p>

Efter\u00e5ret var tiden, hvor der skulle slagtes. Der blev hvert \u00e5r slagtet en gris, g\u00e6ssene og m\u00e5ske \u00e6nder og s\u00e5 lidt h\u00f8ns. I starten turde vi b\u00f8rn ikke v\u00e6re der n\u00e5r grisen skulle slagtes. Det foregik p\u00e5 den gammeldags m\u00e5de, hvor grisen blev tvunget op p\u00e5 en stige der l\u00e5 ned. Slagteren stak grisen i halsen og blodet blev omhyggeligt samlet op til blodp\u00f8lse mm. Grisen skreg som en vild og vi b\u00f8rn holdt os for \u00f8rerne og sad p\u00e5 gulvet i k\u00f8kkenet til det var overst\u00e5et. N\u00e5r den f\u00f8rst var d\u00f8d, var vi ude og se den blive skrabet fri for h\u00e5r og sidenhen sk\u00e5ret op og renset for indvolde osv.
Mor havde derefter travlt i k\u00f8kkenet. Der skulle sk\u00e6res ud til hvad der nu kan laves af en hel gris af stege osv. Der skulle hakkes til hakkek\u00f8d og der skulle laves medister. Alt sammen skulle deles op i passende m\u00e6ngder og s\u00e5 skulle det pakkes ind. F\u00f8rst i fedtt\u00e6t frostpapir og derefter i brunt papir, snor omkring med en m\u00e6rkeseddel med navn, dato og indhold. Grisen blev s\u00e5 samlet fragtet ned til det lokale f\u00e6lles frysehus, hvor far og mor havde et rum, der var deres og som s\u00e5 blev n\u00e6rmest helt fyldt op. N\u00e5r der s\u00e5 skulle bruges noget, s\u00e5 k\u00f8rte man ned til frysehuset og hentede hvad det nu skulle v\u00e6re!
P\u00e5 slagtedagen var det en fast kutyme, at vi fik karbonader af det friskhakkede grisek\u00f8d med kartofler og sm\u00f8rsauce.
Kartofler var rent faktisk en hovedbestanddel af vores mad og vi lavede dem selv i haven, ligesom hvidk\u00e5l og guler\u00f8dder. Ja og mange andre gr\u00f8nsager. R\u00f8dbeder havde vi altid stor succes med.
Mange af de huslige ting man ikke regner for noget i dag var rimeligt besv\u00e6rlige dengang.
T\u00f8jvask for eksempel. I starten kun med en vandpumpe udenfor og en gruekedel inde foregik det alt sammen med h\u00e5ndkraft. B\u00e6re vand ind og op i gruekedlen. T\u00e6nde op i gruekedlen og vaske med en stor tr\u00e6ske n\u00e6rmest. Derefter t\u00f8jet over i en balje p\u00e5 gulvet med koldt vand igen hentet ude og skylle t\u00f8jet. Vride det og h\u00e6nge det op til t\u00f8rre. N\u00e5r det skulle stryges, foregik det i starten med et strygejern, der blev opvarmet p\u00e5 kakkelovnen, senere dog med el.
Senere hen var der nogle fremsynede i landsbyen, der slog sig sammen og i f\u00e6llesskab k\u00f8bte en vaskemaskine. Den kunne transporteres p\u00e5 en dertil h\u00f8rende vogn og gik p\u00e5 skift ved dem der var med i ordningen. Det var ofte os unger, da vi blev lidt st\u00f8rre, der blev sendt ned til malerkonen i den anden ende for at hente vaskemaskinen. Man kunne s\u00e6tte en gasflaske til maskinen, s\u00e5 vandet der blev h\u00e6ldt i med en spand kunne varmes op \u2013 ren luksus!
Ogs\u00e5 t\u00f8jvask blev en hel del lettere, da der blev lagt vand ind i huset!
Vandet var lidt af et problem, idet br\u00f8nden ikke var ret dyb, kun 3 meter. Det skyldtes en s\u00e5kaldt flyde, s\u00e5 n\u00e5r der blev fors\u00f8gt p\u00e5 at grave den dybere fl\u00f8d der bare mere sand ind i br\u00f8nden. Da vi fik lagt vand ind med et rigtigt pumpeanl\u00e6g, var det derfor efterh\u00e5nden et stort problem, s\u00e5 min far besluttede derfor, at der skulle graves en ny br\u00f8nd. Vi fik en ud, der kunne \u201dvise vand\u201d med et par jernpinde og han anviste hvor den nye br\u00f8nd skulle v\u00e6re.
Der blev ansat en br\u00f8ndgraver og de begyndte at grave. Og de gravede og gravede. Lige i det rene bl\u00e5ler. Men vand kom der ikke. Ham der havde vist stedet blev tilkaldt og han p\u00e5stod h\u00e5rdnakket, at der var vand der. Br\u00f8ndgraveren fortsatte og n\u00e5ede ned i over 11 meter \u2013 pludselig r\u00e5bte ham der gravede, at nu skulle han bare op og det hurtigt! Han kunne pludselig stikke spaden ned i et hul, og vandet v\u00e6ltede op. Dagen efter var der 10 meter vand i br\u00f8nden! Den blev p\u00e5 intet tidspunkt t\u00f8r, imens vi boede der! Af mig ukendte \u00e5rsager lod min far sig melde p\u00e5 den offentlige vandforsyning, der blev tilbudt et par \u00e5r efter; men vi havde altid masser af vand at vande have med fra egen br\u00f8nd!
Jeg er jo vokset op i den kolde efterkrigstid i 50\u00b4erne og 60\u00e9rne. Og milit\u00e6r\u00f8velser var noget vi s\u00e5 og h\u00f8rte om ofte. En vinter \u2013 igen meget kold, bl\u00e6sende og snefyldt \u2013 var der milit\u00e6r\u00f8velse hjemme omkring. Og lige udenfor p\u00e5 modsatte side af vejen havde et kompagni sl\u00e5et op. Det var med kanoner og alt muligt grej og en del soldater. Det var n\u00e6rmest snestorm og de stakkels soldater fr\u00f8s som sm\u00e5 hunde. Min mor fik s\u00e5 medlidenhed med dem og hun gik i k\u00f8kkenet og lavede en hel grydefuld af suppe i den 30 liters gryde og gik over til dem med det. De blev helt vildt glade. Og de kom tilbage med forskellig d\u00e5semad, som ikke kunne varme dem i frostvejret. Jeg husker stadig smagen af d\u00e5seleverpostejen og elsker den stadig (Leverpostej fra Faaborg!). Mange af vintrene var vi faktisk sneet inde i landsbyen i flere dage ad gangen. Husker n\u00e5r der s\u00e5 blev k\u00f8rt med sneplov, s\u00e5 blev vejen helt \u00f8delagt \u2013 der var jo ikke i starten asfalt men kun grusvej. Vi flyttede derfra i 1969 og da var vejen op forbi hvor vores hus l\u00e5 stadig ikke asfalteret!<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tKlik tilbage til forsiden<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t<\/a>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klik tilbage til forsiden Saaderup \u2013 en by i provinsen. Jeg er f\u00f8dt den 14. november 1954 i et lille lejet hus p\u00e5 Tunnelvej i Hjulby t\u00e6t ved Nyborg. Jeg blev d\u00f8bt i Vindinge kirke den 19, december 1954, Mine for\u00e6ldre og jeg flyttede til landsbyen S\u00e5derup i 1956, da jeg var 2 \u00e5r gammel.… L\u00e6s mere En historie fra min barndom<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-96","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/96","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=96"}],"version-history":[{"count":23,"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/96\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":496,"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/96\/revisions\/496"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/carstenp.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=96"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}